Personlig Træning & Health Coaching

Smid det overflødige fedt
Lær at lave push-ups og pull-ups
Løb igen eller bedre
Oplev følelses af at kunne mere med din krop!
Føl overskud i din krop

 
 

ANSØG OM AT KOMME I FORLØB

Skriv til mig herunder👇

 

“Det handler om kropslig frihed”

Jeg hjælper dig med at skabe sunde vaner, en stærkere krop og variation og glæde i bevægelse

Hej jeg hedder Morten. Jeg har brugt rigtig mange år på at blive god til at hjælpe mennesker med at komme i bedre form, skabe vedvarende vaner, blive stærkere, sundere og smertefri gennem bevægelse og fysisk træning.

Helt konkret er jeg ekspert i at hjælpe mennesker som dig med at:

Tabe fedt, opbygge muskelmasse og styrke

Leve sundt og undgå livsstilssygdomme

Komme smerter til livs

Opbygge en stærk krop der er god til at bevæge sig alsidigt

Styrke din selvtillid og din tro på egne evner

Tage del i en aktiv livsstil med dem du holder af

Lære nye ting med din krop og flytte grænser

Hvis du er seriøs omkring at nå dine mål og indgå i et forløb, så vil jeg meget gerne hjælpe dig og sikre at du kommer i mål. Jeg har +20 års erfaring med at undervise i bevægelse og vil gerne vise dig hvordan træning og sundhed kan være både sjovt, spændende og frihedsskabende.

Personlig træning, nye færdigheder og frisk luft

 
 

Personlig træning

Træn dig til en stærk og robust krop gennem oplevelsesbaseret træning i København. Vi arbejder med fitness, bevægelse og træning, hvor du lærer nye færdigheder og udvider både fysiske og mentale grænser.

Vi tager udgangspunkt i hvor du er nu og hvor du gerne vil hen. Jeg hjælper dig med at udfordre de fysiske og mentale barrierer du måske har på nuværende tidspunkt, så du med tiden får større tillid til dine egen evner, og opbygger en krop der er stærk og bevægelig.

Ude eller inde?

Du har 2 muligheder når du træner med mig.

De fleste af os bruger mange timer indendørs foran en skærm, og derfor kan det nogle gange være en befrielse at komme ud og opleve den friske luft og dagslyset. Derfor har jeg i mange år udelukkende lavet træning udendørs, MEN…

I fordi det i Danmark nogle gange sætter en begrænsning for hvad vi kan lave rent vejrmæssigt tilbyder jeg også træning indendørs i Københavns mest veletablerede træningscenter med alt hvad du kan ønske dig af moderne udstyr og muligheder.

Så uanset om du gerne vil træne ude og blive inspireret af byens rum sammen med mig, eller hellere vil starte indendøre og lære at træne med udstyr, så er jeg klar til at guide dig hele vejen.

Du kender det sikkert det her…

Du ser nogle andre og tænker: “Det kunne jeg godt tænke mig at kunne, men det kan jeg ikke fordi …”

Jeg er her for at vise dig at du kan mere end du umiddelbart tror, og at du har en fantastisk krop der med den rette træning kan blive stærkere, mere mobil og bedre til at bevæge sig… hele livet - uanset hvad du må have fået fortalt af diverse “eksperter” (læger, fysioterapeuter, kiropraktorer, osteopater, ergoterapeuter og holistiske alternative behandlere) tidligere.

Vi tager udgangspunkt i, hvor du er nu, når vi starter vores forløb, og jeg er der hele tiden til at støtte, vejlede og sørge for sikkerhed når du skal prøve nye ting.

 

FÅ EN KROP DER KAN ALT DET DU FORLANGER AF DEN

JEG GARANTERER DIG AT DU FÅR

✅ Mere selvtillid og tro på dine egne evner

✅ Mere energi i hverdagen

✅ En stærkt og sund krop

✅ God balance og mobilitet

✅ Kropslig frihed og evner der gør dig i stand til at tage på eventyr

Ansøg om at komme i forløb

 

 

👇Det siger mine tidligere klienter 👇

 
“Tak for endnu en lækker træning – UDEN smerter efterfølgende, på trods af en aftenvagt med knald på (jeg ville normalt have haft “træthedsondt” nu).”
— Signe, Ergoterapeut
“Fra XXL til Medium på 14 uger. Eller med andre ord -14 kg. I forbindelse med et sindssygt spændende projekt vi kommer med lige om lidt, lagde vi i vores familie kosten om. Det er vi ret glade for og har vel sammenlagt nået omkring -28/30 kg i familien Yay!”
— John-Erik, Coach
“Efter en discusprolapsoperation for 3 1/2 år siden satte en kraftig bremse i mit ellers aktive liv, har jeg forsøgt at finde tilbage til en måde at træne på, der ikke gav mig smerter og yderligere gener. Efter et forløb hos Morten med nøjagtig afklaring af problematikker, motivation og målsætning, er jeg nu tilbage hvor træning igen er en sjov og integreret del af min hverdag. Bonuseffekten er, at jeg på to måneder har opnået så gode resultater at de daglige hensyn til min ryg, som jeg troede var livslange, stort set ikke eksisterer mere. Har lidt svært ved at tørre smilet af :-)”
— Stine, Odense
“Farvel til at falde i søvn på sofaen kort efter ungerne er lagt i seng og goddag til ny energi og overskud.
Morten har hjulpet mig videre til en sundere, stærkere og mere slank krop igennem træning og kostvejledning. Gennem forløbet har jeg mødt en super kombination af forståelse, vedholdenhed og de der små skub som er så vigtige for at holde motivationen.
Selvom man ikke tror det, kommer der en dag hvor man kører hjem fra træning syngende af glæde og velvære!!! Jeg har lige prøvet det!!!”
— Mia, Odense
“Morten evner at tilpasse træningen, så jeg altid arbejder på grænsen af, hvad jeg formår. Jeg har lært, at jeg kan presse mig selv væsentligt mere , end jeg troede muligt. Han formår at variere træningen, og kan altid trække en ny øvelse op ad hatten, der udfordrer mig på mit niveau. Morten besidder en stor viden, har indlevelsesevne og er god til at lære fra sig.”
— Charlotte, Ergoterapeut
“Har genfundet lysten til at træne igen efter 2 fødsler og er blevet mere skarp på, hvor meget jeg egentlig kan og bør presse mig selv i træningen. Gennem den rigtige kost og sjov træning har jeg fået mere energi, smidt barselskiloene og er blevet glad for at træne igen. Et kæmpe stor tak til Morten, som altid er meget inspirerende og faglig velfunderet.”
— Berit, Fysioterapeut
“Jeg er især vild med din tilgang, som bærer præg af et højt fagligt niveau, er fokuseret og helhedsorienteret. Systemisk, ville jeg kalde det, hvis vi var kolleger.”
— Stine, Ergoterapeut
“Vi har haft vores datter Nanna på 14 år i et forløb hos Morten, og det kan kun anbefales!

Nanna er en frisk pige med mod på livet og har en masse venner. Da Nanna begyndte i skolen begyndte hun at tage på i vægt, og det var vi som forældre rigtig kede af, især da jeg som mor arbejder inde for sundhedssektoren, og kender til alle følge sygdommene.

Vi prøvede flere forskellige slags sportsgrene af, men ingen bed ikke rigtig på. Nanna kom på et 4 ugers ophold på Fanø med Odense Kommune i 5. klasse, det var super godt, og her fik hun en masse personlige kompetencer og tabte sig også, men tog det på igen lige så stille.

I januar blev vi kontaktet af Morten, som gerne ville starte et forløb op med Nanna som personlig træner og kostvejleder. Morten har tidligere været med Odense Kommune på Fanø, derfor var vi ikke betænkelige vedrørende hans evne til at have med børn og unge at gøre.

Derfor startede Nanna hos Morten hos i januar 2014. Det har nok været det bedste vi har gjort for Nanna nogensinde. Vi startede op med møde om afklaring og forventningsafstemning til hvad der skulle ske, og selvfølgelig kostvejledning. Vi var enige alle sammen, også gik de i gang.

Vi var rigtig spændte på om Nanna nu ville komme afsted, når nu det begyndte at blive hverdag med træningen, og Morten ville begynde at lægge pres på Nanna.
Nanna kom afsted alle gangene. Det gjorde Nanna fordi her var en person, der kunne sætte sig i hendes sted, og havde en indfølingsevne der gjorde, at han hurtig fik en god kontakt til Nanna, hvordan hun nu skulle coaches. Hvis Morten ikke besad den evne, var Nanna kun kommet 4 gange. Morten og Nanna aftalte selv dag og tid, det var super fleksibelt, hvilket også betyder rigtig meget i en teenagers hverdag.

Nu er der gået et halvt år, Nanna og resten af familien har lært at spise sundt. Nanna har fået styrke i kroppen og tabt ca. 15 kg. Som bonus har hun forbedret sig betydeligt i skolen, både på karaktererne, men også socialt i f.eks. gruppearbejde.

Hvad skal der så ske nu. Morten har hjulpet Nanna med at finde på træningsformer hun skal forsætte med. Kosten som Morten vejledte os i fra starten, forsætter vi med der hjemme.
Vi er sluppet af med en dårlig samvittighed over at have en datter der var overvægtig, og den evige konflikt om hvilke sportsgren hun ville gå til.

Nanna er blevet super glad, tør stille sig frem, er blevet bedre til at presse sig selv, løber FRIVILLIGT en tur, kan købe det tøj hun vil.

Jeg kan kun anbefale Morten til alle børn, unge, ældre, der syntes de mangler et skub, eller som kan i forvejen, og vil forbedres. Morten kan lære dig at træne på dit niveau uanset hvor du er i dit liv.

Prisen kommer man ikke udenom, men hvad er mere vigtig end dit eller dit barns helbred? Jeg kender mit eget svar…

KH Christina”
— Christina, mor til Nanna 14 år, Odense