Du er ikke for gammel

Hvorfor lader så mange sig begrænse af deres alder?

Jeg hører ofte mennesker prøve at rationalisere, hvorfor de ikke kan dyrke den idræt de engang elskede. Eller endnu mere sørgeligt, begrunde det med at de har en vis alder. Principielt kan jeg jo være ligeglad. Men hver gang et menneske fortæller mig sådan, blir jeg en smule trist. Jeg ved at de lyver for sig selv og dermed snyder sig selv for en masse fantastiske oplevelser med andre mennesker og kulturer mv.

“The only thing keeping you from getting what you want are the stories you're telling yourself
about why you can't have it”

- Tony Robbins

Der er mange grunde til at dyrke idræt, alene og såvel som i selskab med andre. Sundhedsmæssigt medvirker idræt til en stærk og robust krop. Det gør at vi er mindre skrøbelige som vi ældes. Alle svækkes med alderen, og mekanisk belastning er formentlig den bedste måde at forebygge aldersbetinget muskelsvind og knogleskørhed.

Du kan spise alle de kalktabletter, D-vitamin og proteinbarer du vil, men de gør forsvindende lidt, hvis ikke du bevæger dig og belaster din krop jævntligt. Man kan selvfølgelig belaste kroppen både igennem generel fysisk aktivitet, fitnesstræning, sport og bevægelsesdiscipliner. Hver af disse områder bidrager på forskellig vis til sundhed og lang levetid.

Fordelen ved at dyrke en disciplin eller sport, er at kompleksiteten stiger, og det medfører en masse positive bivirkninger.

Det er mere komplekst at køre på skateboard end at gå stavgang skoven. Stavgang i skoven er en fantastisk måde at komme ud i naturen på, bevæge sig, forbedre sit kredsløb, være social og i mindre grad belaste kroppen mekanisk. At gå er en super aktivitet, og de fleste af os burde gå mere. Som filosoffen Søren Kierkegaard skrev;

“Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom.
Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.”

- Søren Kierkegaard 

Kierkegaard havde helt sikkert fat i den lange ende tilbage i 1800-tallet. Men han døde trods alt som 42-årig, så måske vi kan finde flere ting, der kan bidrage til lang levealder og oplevelse af glæde.

Monoton fysisk aktivitet såsom gåture, løb, cykling og svømning er fint ift. mekanisk belastning, men de kan i min overbevisning ikke stå alene hvis man ønsker en at maksimere sin sundhed, styrke sit bevægeapparat og toptune sit nervesystem. Begrænsningen i disse aktiviteter ligger i at det meste foregår i et plan, bevægelserne er repetitive og aktiviteten mangler kaos og uforudsigelighed. Det betyder at hjernen hurtigt tilpasser sig og bliver fastlåst. Med andre ord, den og dermed du, bliver rigid. Når vi ældes sker det samme; kroppen bliver stiv og rigid - sindet bliver ofte fastlåst og der opstår modstand overfor forandring.

“Use it or loose it - SÅ BRUG DET FOR POKKER.”

Vores organisme er fra naturens side doven. Der er ingen grund til at opretholde muskel- og knoglemasse hvis ikke vi skal bruge det. Use it or loose it - SÅ BRUG DET FOR POKKER!
Hvis du vil have en sund krop, der kan bære dig igennem verden hele livet, så træn den til at imødegå modstand og kaos. Lær nye ting ofte. Når du bliver god til noget, så hold det ved lige, men tillad dig selv at være begynder igen, så din hjerne bliver stimuleret.

Jeg er god til at køre på ski og slås, det er mine idrætsgrene og mine passioner. Men jeg lærer også at snowboarde, jonglere, drible en fodbold, skyde med bue, stå på hænder, løfte tunge vægte, fridykke, slackline, lave akroyoga, synge og skabe rytme. Jeg mestrer på ingen måde alle, men jeg lærer hele tiden, og tror på at det holder sindet, kroppen og nervesystemet ungdommeligt.

“Mennesker der formår at fastholde eller endnu forbedre deres fysiske kapacitet i deres 60’ere, 70’ere, 80’ere og 90’ere inspirerer…”

Den der historie med at du er for gammel til at dyrke (…indsæt disciplin…), er en overbevisning der begrænser dig.

Hvad har du altid beundret og ønsket at du kunne?

Hvis alt var muligt og du vidste at du ikke kunne fejle, hvad ville du så lave?

Hvad holder dig tilbage fra at give dig i kast med det?

Hvad kunne du fortælle dig selv istedet som ville styrke din tro på at du kunne starte?

Mennesker der formår at fastholde eller forbedre deres fysiske kapacitet i deres 60’ere, 70’ere, 80’ere og 90’ere inspirerer mig enormt meget. Dels fordi de trodser normen for, hvad det vil sige at være denne alder, og dels fordi de går forrest og viser at ting er mulige. Deres bevægelsesglæde og nysgerrighed på verden og kroppen smitter, så jeg har samlet et par eksempler for dig herunder. Måske de også kan inspirere dig eller en du kender. I så fald del gerne denne artikel med dem.

Alan Philips - Brazilian Jiu Jitsu Practitioner

Neail Unger - Skateboarder

Milos Kmetko - Slovensk snowboarder

Johanna Quaas - Gymnast i sine 90’ere

Stephen Jepson - Never leave the playground

80 årige parkour udøvere

Der er et gammelt citat fra George Bernard Shaw der lyder således;

“We don't stop playing because we grow old; we grow old because we stop playing.”

Jeg håber denne artikel har bidraget med nyt perspektiv. Kronologisk alder ikke så bestemmende for hvad du kan kaste dig ud i af fysiske eventyr som man skulle tro. Start stille, hav din fornuft med, og søg vejledning hos dygtige undervisere. Men start nu.